Young boy cooking camp food in cauldron on open fire

Sommerferien nærmer sig, og titusindvis amerikanske og canadiske skoleelever forbereder sig på en eller flere ugers ophold på en summer camp à la den, vi i dette kapitel retter fokus imod. Vi tager vores elever med som deltagere og lader dem med udgangspunkt i bogens tekster læse om og tage stilling til, fx hvad man må og skal medbringe, hvordan man føler det, når man tager på summer camp for første gang, og hvilke aktiviteter man kan vælge at deltage i. Eleverne læser, lytter og samtaler, skriver tekster, bl.a. en dagbogside om deres første dag på en summer camp. På det sproglige område arbejder eleverne bl.a. med de to bøjningsformer, nutid og datid, af nogle af kapitlets udsagnsord. Kapitlet afsluttes med et projekt, hvor eleverne designer og præsenterer deres ”Ideal summer camp”.